Bremdal Løbeklub har eksisteret side 2007. Vi løber fra Klubhuset ved Bremdal Aktivitetscenter - læs mere om træning her!

 

Hvem er BIK Løb? Klubben er medlemmerne.

Hvem er medlemmerne så ?  Medlemmerne er ganske almindelige mennesker som har lyst til under hyggelige former at dyrke motionsløb.

Vi løber i forskellige grupper, afhængig af træningstilstand og humør på dagen.

 

Der er absolut intet krav til hvor hurtigt og langt man kan løbe for at være med.

Man skal altså ikke være bange for at være “den sidste” eller den der skal ventes på.

 

Vi har forskellige formål med træningen. Fælles for os alle er at vi kan lide at løbe.

Nogle træner sig op til at kunne løbe en bestemt distance, andre træner for at komme i bedre form eller holde niveauet. Og man må jo heller ikke glemme det sociale i klubben "sammenholdet"

 

Ud over løb er der også andre arrangementer det kan f.eks. være: Kageaften, julehygge eller andet. Det er op til medlemmerne (os selv), at komme med forslag.

 

Vi har fælles træningsdage Mandag & Onsdag kl. 18.30. Lørdag er det kl. 9.00


Har du lyst til at blive en del af BIK løb, så tag løbeskoene på og kom ud og besøgs. Den første måned er gratis.

Husk!

"Den hårdeste distance er uden diskussion afstanden fra lænestolen og ud til løbeskoene.
Når man først har fået snøret løbeskoene, er den sværeste forhindring overstået." 

 

På gensyn i BIK Løb